Nuuk International Film Festival 2026

Ved sidste års Nuuk International Film Festival 2025 blev blandt andet et grønlandsk filminstitut drøftet under debatterne. I år har vi til vores store glæde både deltaget og bidraget til festivalen.

I anledning af NIFF's 10-års jubilæum vil vi fra Grønlands Filminstitut gerne ønske tillykke med det flotte arbejde og med, at festivalen er blevet gennemført på fornem vis. Vi vil især gerne rose arrangørerne for gennem alle disse år at have haft film i Grønland som hjertesag og for at have bidraget til at fremme filmkunsten her i landet.

Det er tydeligt, at filmområdet i Grønland er i markant udvikling. Derfor er tiden også kommet til, at Grønlands Filminstitut bidrager økonomisk og engagerer sig aktivt i arbejdet. Filmfestivaler er af stor betydning for filmskabere og de mange andre, der arbejder sammen om film.

Filmfestivaler er steder, hvor man finder samarbejdspartnere, søger nye muligheder og mødes til debat. Her kan man se et stort antal film, finde finansiering, møde mange besøgende udefra, deltage i faglige arrangementer og præsentationer af nye filmprojekter – og ikke mindst opleve premierer på nye film.

I år blev følgende grønlandske film og filmprojekter:

  • Erfalasorput

  • Tartupaluk (Virtual Reality)

  • Sila

  • Tamatta Ataqatigiippugut

  • Arctic Sports & Dene Games

  • Orsugiak

  • City in the Fox

  • Always Moving

  • North of the Storm

  • Nunarpununa

  • Malugiviuk?

  • Det var juni

  • The Quiet Invasion

  • Nuanneq Niperput

  • Banquise

Hvis man interesserer sig for grønlandske film og gerne vil opleve et land i udvikling inden for filmens verden – og hvis man har et hjerte for, at Grønland og grønlændere skal forstås og opleves uden for landets grænser – vil vi varmt opfordre til at følge med, når Nuuk International Film Festival vender tilbage næste år.

Afslutningsvis vil vi gerne sige tak til arrangørerne, medarbejderne, samarbejdspartnerne, de tilrejsende gæster og alle de mange publikummer på NIFF. Vi glæder os allerede til næste år.


Inunnguaq Petrussen